Bestyrelsen i Vestbyens Beboerhus
Vestbyens Beboerhus er hjemsted for forskellige aktivitets- og brugergrupper. Huset ledes af en bestyrelse valgt på generalforsamling samt en udpeget repræsentant fra Byrådet. Den daglige drift varetages af en ansat.
Beboerhusets historie
Vestergade 7B er en gammel fabriksbygning opført i 1887. De 4 etager har indeholdt mange forskellige slags produktioner og håndværk:
Træ- og møbelindustri 1887-1988
Mineralvandsfabrik 1903-1918
Malerværksted 1903-1918
Produkthandel, opkøb af huder og skind 1918-1985
Alabastindustri 1927-1958
Autoværksted ?-1985
Bygningen lå og forfaldt og havde ikke været brugt til meget i årene op til starten af kvarterløft projektet i 2001. Vestbyens beboere ønskede et sted, hvor de kunne samles og lave aktiviteter sammen. Horsens kommune besluttede på den baggrund at den gamle fabriksbygning skulle indrettes som beboerhus og overdrages til beboerne i Vestbyen. Indvielsen var i 2007 med deltagelse af daværende kulturminister Bertel Haarder.